Daabloe lea bååstede – gellieh leah geerjene

Daabloe lea båeries åarjelsaemien spïele mij guhkiem gaarvanamme daaroedehtemen åvteste, mohte daelie Daabloe hov lea dalveme jïh gellieh almetjh leah jeenjem barkeme Daabloem gorredidh. Vuesiehtimmien gaavhtan åarjelsaemien gærjabusse Gærjah lea jeenjem barkeme Daabloem lutnjedh.

-Ussjedem don baelien aerpiem daan baalan meatan vaeltebe jïh aaj båetije biejjide. Lea vihkeles daate aerpie aaj, læjhkan ij mijjen arkebiejjien dïjph. Daejnie spïeline maehtebe histovrijem darjodh, soptsestidh gubpede spïele båata, guktie maadtoeh aarebi daabloejin jïh aaj gusnie dah aarebi daabloejin, Marianne Kappfjell jeahta.

Marianne Kappfjell jeahta sov leah sæjhtoe Daabloem bååstede vaeltedh dan åvteste ij sïjhth Daabloe edtja gaarvenidh. Daan giesien Gærjah Gïeleviehkine jïh Saemien Åålmeginie soptsesti jïh daelie edtjieh laavenjostedh «Bååstede Daabloem» öörnedh. «Bååstede Daabloe» lea akte prosjeekte mij edjta Daabloem lutnjedh. Marianne jeahta ahte Mikkel Berg Gaup aaj lea viehkiehtamme Daabloem bååstede vaeltedh. Vuesiehtimmien gaavhtan dïhte lea aktem Facebook-sæjroem Daabloen jïh jeatjah spïeli bïjre tseegkeme, jïh Mikkelen åvteste gellieh ovmessieh saemien spïelh leah dalveme.

-Gellieh arkeologijes gaavnemh vuesiehtieh daate spïele lea båeries. Daabloe lea båeries gierkine jïh feallojne gaavnesovveme. Daabloe lea seamma baakoetjïertesne goh baakoe «buertie» jïh aaj seamma maadtoe-moeresne goh Tablut, mij Frankrijhkeste båata. Daah spïelh leah öövre båeries jïh ij gieh rïkti daejrieh man båeries dah leah, Marianne jeahta.

Marianne jeahta Gærjah lea nænnoes dååjrehtimmie Daabloem ööhpehtimmesne nuhtjedh, vuesiehtimmien gaavhtan Aarbortesne. Jeahta luste vuejnedh daate spïele saajenæsta jïh gellieh sïjhtieh daam spealadidh. Marianne jeahta gosse båeries almetjh gaavnedieh dellie voestegh tuhtjieh Daabloe ovnohkens, mohte mearan spealedeminie dah måjhtajieh. Dah leah mojhtesh maana-baeleste jïh lea tryjjes vuejnedh man vihkeles Daabloe lea. Marianne jeahta Daabloe aaj maahta åajaldihks båeries almetjh viehkiehtidh.

Ramona Kappfjell Sørfjell håper flere ungdommer tar i bruk Daabloe. Foto: Privat.

Ramona Kappfjell Sørfjell lea 21 jaepien båeries jïh lea akte daejstie noere Gïeleviehkijste gie sæjhta åarjelsaemien gïelem lutnjedh jïh sæjhta vielie noerh edtjieh saemiestidh. Ramona jeahta vihkeles Daabloem bååstede veedtjedh jïh jeahta noerh aaj leah vihkeles dam spïelem gorredidh.

-Gegkestem vielie noerh sijhtieh Daabloem spealadidh jïh kaanne Daabloe maahta saemienööhpehtimmine årrodh. Juktie gellieh ovmessieh jiehtegh spïelesne mejtie mijjen gïelem lutnjieh. Mijjieh aaj maehtebe Daabloem eevtiedidh juktie digitaale sjædta. Jis Daabloe digitaale sjædta mijjieh maehtebe sinsitnien vööste gaskeviermesne spealadidh jïh sinsitnine åahpanidh, Ramona Kappfjell Sørfjell jeahta.

Minngemosth Marianne jeahta maehtebe daallegh Daabloem Noerthelaanten fylhkegærjagåeteste löönedh. Jeahta gaajhkh gærjagåetiebarkijh edtjieh lïeredh guktie Daabloem spealadidh. Marianne jeahta tuhtjie gieltegs daan jïjnjh deahpade jïh båetije biejjide aavode.

«Luste tjaeledh» lea Gaaltijen urremes barkoe – daelie Gaaltije sæjhta teekstide åadtjodh

Gaaltije lea åarjelsaemien gïelejarnge mij Staaresne tseegkeme. Erika Unnes Gaaltijisnie barka jïh daan jaepien edtja «Luste tjaeledh» öörnedh. «Luste tjaeledh» lea akte tjaaleme-gaahtjeme mij Gaaltije öörnie dan åvteste Gaaltije sæjhta vielie teeksth åarjelsaemiengïelesne åadtjodh.

Daan jaepien 2019 lea Aalkoealmetjegïeli gaskenasjonaale jaepie – IYIL 2019. Gaaltije sæjhta daam lutnjedh jïh dannasinie Gaaltije ussjede gærjam åarjelsaemiengïelesne tjaeledh. Gærjan sisvege lea ovmessieh teeksth mejtie noerh jïh geervh åarjelsaemien siebriedahkesne leah tjaaleme.

Erika Unnes jeahta daan tjaaleme-gaahtjemen aamhtese lea «Saepmie: goh dajve, sijjie, deahpadimmie, faantasije, veadta, mojhtesh, båetije biejjieh jallh maahtoe. Jeahta maahta dam aamhtesem «Saepmie» ovmessieh vuekine guarhkedh, jïh Gaaltije sæjhta gåabpatjahkh åenehksh jïh guhkies teeksth åadtjodh.

-Sïjhtebe daaletje teeksth åadtjodh, maahta vaajese, mojhtesh jallh tjihtese årrodh. Sïjhtebe gellieh ovmessieh teeksth åadtjodh, juktie hov gellieh almetjh teeksth v.g. datovresne jallh biejjiegærjesne utnieh. Daejtie teekstide sïjhtebe lutnjedh juktie gïelem nænnoestidh. Onterdibie gieltegs orre teeksth jïjtjen gïelesne lohkedh mejtie eah leah aarebi bæjjoehtamme, Erika Unnes jeahta.

Tjaaleme-gaahtjeme njieljie ovmessieh klaassh åtna: Teeksth åarjelsaemiengïelesne noereste jïh geerveste, jïh teeksth daaroengïelesne noereste jïh geerveste. Erika jeahta Gaaltije aaj sæjhta aktem heevehtimmiem vedtedh giese lea uvtemes teekste tjaaleme. Jeahta maahta aaj daaroengïelesne tjaeledh, juktie Gaaltije åarjelsaemiengïelese jarkoste.

Minngemosth Erika Unnes jeahta rahka 30.biejjien minngemes biejjie teekstem seedtedh. Aaj jeahta lea akte jury mij edtja teekstide veeljedh jïh heevehtimmiem vedtedh. Erika jeahta vielie bïevnesh «Luste tjaeledh» bïjre Gaaltijen nehtesæjrosne jïh facebook-sæjrosne gååvnesieh.

Preessebïevnese: Göökte ålmah sjeesadimmien rïjhke-laagesne lægan skïemtjegåatan saadtesovveme

Preessebïevnese: Göökte ålmah mah sjeesadimmien rïjhke-laagesne*(*skøytelandslaget) lægan skïemtjegåatan saadtesovveme. Skïereden 24.biejjien dæjstan ligan Inzellesne Tysklaantesne saavreminie gosse haeviem åadtjoejigan.

Simen Spieder Nilsen jïh Sverre Lund Pederesen ligan saavreminie gosse sygkeligujmie gupmiehtigan. Dah guaktah sneehpes-laakan drïekte utnigan jïh gåabpatjahkh ålmah laarhkenigan. Spieler Nilsen vearremes skaaram åadtjoeji jïh dïhte tjoeri elmie-ambulaansesne skïemtjegåatan Traunsteinese dåeriedidh. Lunde Pedersen tjoeri bïjle-ambulaansesne Trien skïemtjegåatan dåeriedidh.

Skïemtjegåetesne doktovrh leah Spieler Nilsen sïektjedamme jïh vuartasjamme mejtie lea rudtjeste sjïdteme jallh aajla-jaamedahkem åådtjeme. Simen lea ïedtje jïh madtjeles juktie hijven gåaradi jïh duarstan jallh bearjadahken fihkie skïemtjegåeteste feeredh.

Sverre Lund Pedersen jeenjem laarhkeni jïh haeviem åtna, mohte ij leah måaram maarhvestamme. Dïhte maahta naanh våhkoen saavredh jïh dellie buerebe sjædta. Daan gaskebiejjien satne fihkie skïemtjegåeteste feeredh.

-Daate ov-murreds saernieh. Saavredimmesne sïejhme haeviem åadtjodh, mohte læhkan ij leah luste Simenese maam aaj haeviem don jaepien åadtjoeji, saavredimmien åejvie Lasse Sætre jeahta.

Gïeleviehkie – åarjelsaemien noerh sïjhtieh gïelem lutnjedh

Gïeleviehkie lea akte orre prosjeekte mij Gïelem Nastedh Snåasesne jïh Saemiedigkie maeksieh jïh öörnieh. Dan prosjekten ulmie lea åarjelsaemiengïelem lutnjedh jïh sjïere noeride dïjpedh saemiestæmman. Gïeleviehkien njieljie noerh leah Ramona Kappfjell Sørfjell, Jonna Dunfjeld Mølnvik, Elli-Jonna Jannok Joma jïh Anne Marja Jannok Joma.

-Mijjieh daarpesjibie akte vielie åarjelsaemien aarena sosijaale meedijasne utnedh. Juktie åarjelsaemien gïele lea vihkeles jïh daerpies jïh mijjen gïele tjuara dalvedh. Daate prosjeekte lea gaajh orre jïh dan åvteste lea earoe Gïeleviehkie årrodh. Juktie ij naanh jeatjah leah dam aarebi dorjeme jïh daate lea voestes prosjeekte gusnie gaajhke lea åarjelsaemiengïelesne, Ramona jïh Anne Marja jiehtiejægan.

Gïeleviehkie pruvhkieh sosijaale meedijam nuhtjedh jïh aaj öörnemh öörnieh. Vuesiehtimmien gaavhtan daan jaepien Åangkerenjeeruvisnie jïh Tjaktjen Tjåanghkosne Gïeleviehkie daabloe-gæmhpome öörnin. Dah aaj pruvhkieh Instagrammem nuhtjedh jïh ovmessieh guvvieh jïh videovh bïejieh. Dah pruvhkieh sosjaale meedijam nuhtjedh juktie noerh leah Instagrammesne jïh Gïeleviehkien ulmiedåehkie lea noerh.

-Joekoen luste Gïeleviehkie årrodh dan åvteste åadtjobe kreatijve årrodh. Jis akte åssjalommesh utnebe dellie maehtebe baarre Instagrammese bïejedh. Juktie mijjen ulmiedåehkie lea noerh jïh dannasinie mijjieh aaj jïjnjh lustesaajmoe utnebe. Kaanne aaj lea lustebe gïelem lïeredh gosse ij leah dagkeres striengkies, Anne Marja jïh Ramona jiehtiejægan.

Gïeleviehkie lea akte prosjeekte maam Gïelem Nastedh jïh Saemiedigkie öörnieh juktie daan jaepie lea Aalkoealmetjegïeli gaskenasjonaale jaepie – IYIL 2019. Dannasinie Gïeleviehkien prosjeekte lea aktem jaepiem prosjeekte. Ramona jïh Anne Marja håhkesjægan Gïeleviehkie aaj båetije biejjide jåarhka.

-Jaavoe juktie ean sïjhth daate Instagramme-konto edtja gaarvanidh, mohte sïjhtien dïhte edtja båetije biejjide jåarhkedh. Juktie lea daelie Gïeleviehkie lea stoerre sjïdteme jïh rætnoe edtjebe galhkedh, Ramona jïh Anne Marja minngemosth jiehtiejægan.

Tåamma tuhtjie hijven orre åarjelsaemien podcaste lea båeteme

Daan giesien mænngan akte orre åarjelsaemien podcaste man nomme «Åarjelsaemien Åssjalommesh» lea båeteme, gusnie dunnie urplay.se gååvnese. Dunnie orre åarjelsaemien podcastesne golme åarjelsaemien noerh pryövieh ovmessieh gyjhtelasside vaestiedidh jïh raeriestidh. Ina Theres Sparrok, Maja Sööfe Fjällström jïh Tåamma Bransfjell leah dah golme noerh mejtie dunnie podcastesne soptsestieh, jïh Patricia Fjällgren lea dan åarjelsaemien podcasten åvtehke.

-Manne tuhtjem vihkeles gïelem vuesiehtidh jïh nuhtjedh. Dan gaavhtan rïekte jaavoe jeehtim. Mænngan dellie gihtjim magkerh aamhtesh jïh man bïjre edtjimh utnedh. Dellie leah gyjhtelassh gieriesvoeten bïjre jïh ovmessieh jeatjah ‘case’. Vïenhtem vihkeles hov lea jïh tuhtjem dah gyjhtelassh leah buerie. Juktie dah gyjhtelassh nuhtegs åarjel-saepmesne jïh abpe saepmesne. Lea hijven-ligkie maam joem båata jïh gïelem vuesehte, Tåamma jeahta.

Daan åarjelsaemien podcasten åvtelen joe mahte gååvnese seamma podcaste noerthesaemide jïh julevsaemide mejtie seamma aamhtesen bïjre. Dannasinie daate podcaste åarjelsaemiengïelesne lea dïhte minngemes sijjie gusnie podcaste lea dorjeme. Tåamma aaj jeahta numhtie ovmessieh gyjhtelassh noerthesaemiej jïh åarjelsaemiej gaskesne jïh dan gaavhtan åarjelsaemieh aaj hov jïjtje podcastem daarpesjieh.

Tåamma jeahta gåessie tijje lea ihke ahte podcasth jïh dagkeres sosijaale meedijan aamhtesh gååvnesieh, jïh dellie hov maehtebe dah aevhkine nuhtjedh. Juktie gååvnesh hov jïh dellie mannasinie ij hillem nuhtjedh? Hååhkesjem vielie dagkeres podcasth, åenehks filmh jallh journalistihke båetieh, juktie hijven-ligkie maam joem deahpade.

-Daaroen sïebriedahkese aaj vuesiehtidh ihke gïele jeala. Feerh ij gujhth gïelem gåvla jis bovrese mïnnedh jallh skuvlesne. Juktie ij saemien faage lea jeatjah learohkidie, numhtie lea baarre saemien learohkidie. Dellie dagkeres podcaste ahte gaajhkesh maehtieh pocastem goltelidh dovne saemieh, daatjah jïh gaajhkh. Dellie vuesehte ij baarre mubpide saemide, mohte jeatja siebriedahkese aaj, Tåamma jeahta.

Minngemosth Tåamma jeahta hååhkesje jienebh dagkeres prosjekth sjidtieh, vuesiehtimmien gaavhtan vielie podcasth, bloggh jallh maam akt. Dïhte jeahta fonhterde jis lea naanh mah sijhtieh v.g. bloggh tjaeledh, dellie gååvnesieh almetjh mah sijhtieh lohkedh. Dellie jeahta lea dagkeres haesteme jeatjah almetjidie mejtie sijhtieh gïelem nuhtjedh.

Jienebh 50 ovmessieh deahpadimmieh Artut’sne

Daan jaepien bïevnese Artuten kultuvre-feestesne lea dorjesovveme. Skïereden 27. biejjien bearjadahken bïevnese aalka, gusnie Eatnemeaerpiejarnge Rørosmuseet konseertese Maalmesijjesne böörie. Artut kultuvre-feesten doekoe maahta gaajhkem damtedh. Vuesiehtimmien gaavhtan jubileeumequize, goltelimmieh, konseerth, teateerh, vuesiehtimmieh, kåanste-baalkerdimmie, konseertetjh, VM Röörosen påålsesne, filmh, filmegaskebiejjien beapmoe jïh jienebh.

Artut kultuvre-feesten aamhtese jaepien 2019 lea jubileeume – Gellieh daan jaepien öörnemh leah aaktøri, almetji jallh organisasjovni bïjre mejtie utnieh jubileeume daan jaepien. Johan Falkberget lea ulmie tjïjhtje heannadimmine mejtie kultuvre-feeste åtna. Harald Sohlbergen bïjre aaj maehtebe vielie lïeredh, goerehtimmien, kåanste-baalkerdimmien jïh maanaj vierhkiesijjien tjïrrh. Gegkestibie gaajhkesh dovnesh sijhtieh dåeriedidh Röörosen laavlomem laavlodh jïh KES Lundem heevehtidh, gie edtjebe golken heevehtidh.

Artut kultuvre-feeste lea öörnesovveme ektiebarkoen tjïrrh, gusnie gïehtelimmien kultuvre jïh aarkebiejjie Röörosen tjïeltesne, voenges jieleme jïh kultuvrejieleme leah laavenjosteme. Dunnie artut.no maahta vielie kultuvre-festivaalen bïjre lohkedh.

Åehpies raajroe Röörosasse båata

Bearjadahken gaskebiejjien åehpies raajroe Di-3 maadtegen staelie-våågnigujmie Röörosen raajroesæjjan båata.

Lea Norsk Jernbaneklubb mij sæjhta daam raajroe-juhtemem öörnedh. Juktie daan jaepien Norsk Jernbaneklubb 50 jaepien båeries sjædta jïh dannasinie sæjhta onnetje heevehtidh jïh daam raajroe-juhtemem öörnedh.

-Mijjieh edtjebe båeries el-faamoes raajroem, diesel-raajroem jïh gåava-raajroem vuejedh, Norsk Jernbaneklubb preessebïevnesisnie jeahta.

Skïereden 20. biejjien raejeste 22. biejjien raajan dellie vïjhteden jïh minngemes raajroe-juhteme öörnesåvva. Båeries diesel-raajroe jïh maadtegen staelievåågnh-raajroe edtjieh Trööndelagesne mïnnedh.

-Daate lea Norsk Jernbanemuseumen Staelievåågnh-raajroe mij edtjebe mueseeuminie jïh Jernbanemuseets Venner’inie vuejedh. Skïereden 20. biejjien bearjadahken raajroe-juhteme Hamarisnie aalka jïh Elverumen, Röörosen jïh Tråanten baaktoe jåhta. Laavadahken Nordlanden ruvhteraajroegæjnoen mietie Grongese vuejebe jïh bååstede Tråantese. Aejlegen bååstede Hamarasse båetebe, Dovren bijjelen juhtebe jïh aaj edtjebe Bjorlisne mïnnedh, Norsk Jernbaneklubb preessebïevnesisnie jeahta.

Eatnemeaerpiejarnge edtja rïhpestidh, bïerjesijjien jïh Circumfeerensen åvteste

Eatnemeaerpieraerie jïh MiST Rørosmuseet Eatnemeaerpiejarngen rïhpestæmman böörieh, Röörosen bïerjesijjien jïh Circumfereensen åvteste.

Jaepien 1980 dah båeries gåetieh Röörosisne sjidtin eatnemeaerpesne tjaalasovveme jïh dan mænngan dah båeries dajvh bïjre dam Circumfereensem aaj eatnemeaarpan sjidtin. Rørosmuseet lea dunnie tijjesne histovrijen jïh aerpien bïjre soptsestamme. Jaepien 2017 Rørosmuseet eatnemeaerpiejarngese sjïdti jïh daelie almetjh maehtieh jarngese ovmessieh vuekine mïnnedh: Akte orre vuesiehtimmie eatnemeaerpien bïjre Sjïlkehtamme-gåetesne, onnetje ööhpehtimmie skuvlemaanide daennie dajvesne, ovmessieh bïevnesh eatnemeaerpiedajvesne jïh ovmessieh digitaale areenine. Daelie Rørosmuseet sæjhta dam orre eatnemeaerpiejarngem heevehtidh dovne hieje-iehkede bïerjesijjesne almetjidie daennie dajvesne jïh naanh jeatjah öörnemh circumfereensesne.

Skïereden 27. biejjien bearjadahken gaajhkh dovnesh leah bööreme almetje-hiejem Maalmesijjesne dåeriedidh – eatnemeaerpien vaajmosne – gusnie idie daarpesjh maeksedh konseertem vuartasjidh jïh jarngen rïhpestimmie dåeriedidh. Dennie sceenesne Olav Luksengård Mjelva, Marja Mortenson, Transjoik jïh Dakota edtjieh tjåadtjodh. Museeumesne dïhte orre eatnemeaerpien vuesiehtimmie vååjnoe jïh vuesiehtimiem «Kunnskap om et kulturminne» aaj meatan – jïh idie daarpesjh naa maeksedh.

Eidet smeltehytte

Skïereden 28. biejjien laavadahken Rørosmuseet böörie circumfeerensese bussine mïnnedh. Laavadahken aereden fealadimmie Maalmesijjeste jåhta, jïh voestes tjöödtjestimmiesijjie lea Ålen, gusnie vuesiehtimmie Eidet sjïlkehtamme-gåetesne sjædta jïh dan mænngan lea baalkerdimmie museeumen lïhke. Minngeben tjöödtjestimmiesijjie lea Os gusnie edtja vuesiehtimmiem Tolga hæhtjosne årrodh. Dellie busse Femunden hæhtjose jåhta, gusnie baalkerdimmie eatnemeaerpesne sjædta åvtelen mijjieh bååstede Röörose juhtebe. Fealadimmie edtja abpe laavadahken årrodh, jïh maahta veeljedh jis sæjhta abpe fealadimmiem jallh baarre ovmessieh stuhtjem dåeriedidh. Novh hævvi aaj maahta heannadimmieh ovmessieh tjïeltine dåeriedidh. Dujnie lokaale heannadimmine ij daarpesh maeksedh.

Rørosmuseet hååhkesje gellie almetjh sijhtieh dåeriedidh jïh ahte dïhte heannadimmie almetji vueriem nænnoste

Daah edtjieh meatan Maalmesijjesne spealadidh:

Olav Luksengård Mjelva. Foto: Aron Mattson
Transjoik.
Marja Mortensson. Foto: Jørn Kristensen

Stig Eebre aavode filmh-festivaalem stealladidh

Stig Eebre Somby Aajegisnie barka jïh daan tjaktjen dïhte edtja aktem saemien filmh-festivaalem Röörosisnie öörnedh. Lea prograamme maanide, noeride jih geervide dunnie saemien filmh-festivaalesne. Rahkan 8.biejjien raejeste 10.biejjien raajan saemien filmh-festivaale edtja öörnesovvedh

Dïhte jeahta saemien filmh-festivaale lea akte öövre orre festivaale. Juktie jaepien 2017 dillie dah dagkeres filmebiejjie Röörosen kinosne utnin. Dah tuhtjin öövre luste dam darjodh jïh dellie sïjhtin pryövedh saemien filmh-festivaalem darjodh. Daate lea aaj maam-joem maam Raasten Rastah guhkiem ussjedamme, dan åvteste Raasten Rastah lea fïerhten mubpien jaepien öörnesovveme jïh dah leah guhkiem ussjedamme fïerhen jaepien maam-joem darjodh.

Stig Eebre Somby tuhtjie lea öövre vihkeles saemien filmh-festivaale utnedh:

-Voestegh lea vihkeles juktie lea dan vaenie råakedimmiesijjieh saemide. Dan åvteste gaajh vihkeles festivaalh jïh jeatjah areenah stealladidh. Daate aaj lea vihkeles juktie tjoerebe jallh daarpesjibie mijjen histovrijem orrestidh jallh ikth vielie tjaeledh, juktie ibie mijjieh daam tjaaleme. Daate saemien filmh-festivaale lea vuekie gumhtie maehtebe aaj mijjen histovrijen bïjre soptsestidh jïh vuesiehtidh mijjieh ennje daesnie.

-Juktie lea naa jïjnjh histovrije mijjen dajveste mij ij leah ennje filmen tjïrrh soptsestovveme. Sïjhtem aaj mijjen åarjelsaemien dajvem jïh kultuvrem filmen tjïrrh vuesiehtidh.

Stig Eebre jeahta vihkeles noerh motiveradidh aelkedh filmigujmie barkedh. Dïhte jeahta gååvnese gellieh noerh mah leah dorjehtæjjine barkeme, vuesiehtimmien gaavhtan, maanajtv’esne jïh saemien vïrre-filmesne.

Saemien filmh-festivaale aaj edtja akte workshoppe noereskuvle-learohkidie öörnedh. Dïhte edtja dam gïelevåhkosne årrodh göökte våhkoeh festivaalen åvtelen. Dellie göökte filmh-instruktøvrh edtjijægan båetedh jïh noeride viehkiehtidh. Dah leah aaj åådtjeme jïjnjh dïrregh löönedh jïh ovmessieh kamerah mejtie dah learohkh maehtieh utnedh. Jïh dah edtjieh dam filmem dennie workshoppesne «premiere-showine» saemien filmh-festivaalesne vuesiehtidh.

Saemien filmh-feestivaale aaj åtna aktem programme maanide. Laavadahken dellie sjædta dagkeres aereds-beapmoe gusnie maanah jïh eejtegh maehtieh båetedh byöpmedidh jïh dan mænngan filmide vuartasjidh.

Minngemosth Stig Eebre jeahta gååvnese vielie informasjovne dovne Facebook-sæjrosne jïh aaj Raasten Rastah viermiesæjrosne. Jeahta dïsse filmh-festivaalese aavode jïh hååhkesje luste sjædta.

I morgen kveld snakker Unni Fjellheim om den tradisjonelle sørsamiske «snïjpetjohpe»

I morgen kveld klokken 18.30-20.00 steller Rørosmuseet i stand et foredrag på Doktortjønna hvor Unni Fjellheim skal være med og snakke om den tradisjonelle samiske luemodellen «snïjpetjohpe».

Skinn med og uten hår var opprinnelig de hovedsakelige materialene samene brukte til å sy klær og sko. Leggskinn og skalleskinn ble også brukt på mange ulike vis. Disse tradisjonelle materialene fra rein ga også den estetiske og karakteristiske formen som er særpreget for «Snïjpetjohpe».

Unni Fjellheim er veldig dyktig og kan mye om sørsamisk håndarbeid, reindrift, språk og om forskjellige tradisjoner. Foredraget om «snïjpetjohpe» vil foregå på sørsamisk.